Skal jeg drikke te eller kaffe? Er behov for at vælge sider?

Oprettet d.

Skal jeg drikke te eller kaffe? Er behov for at vælge sider?

Hos Kaffe & The Huset vælger vi ikke ”fra” på dette spørgsmål, men vi vælger ”til”. Kaffe og te kan sagtens gå hånd i hånd i løbet af dagen, og vi ser det blot som en god mulighed for at få det bedste fra begge verdener.

 

Kaffe og te er ikke enten eller, vi mener bestemt ikke der er behov for at vælge sider.

 

Om morgenen

 

Vi er mange, der har brug for et GODT spark koffein til at starte dagen på, og her indeholder kaffe i gennemsnit tre gange så meget koffein, som eksempelvis grøn te gør.

Koffein er et naturligt stimulerende middel, der findes i både te og kaffe. Koffein stimulerer hjernen, så vi føler os energiske i stedet for at bremse op. Den er også delvist ansvarlig for den bitre smag, man oplever i begge drikke.

Netop på grund af det højere koffein indhold i kaffen, gør den til den mest fortrukne drik fra morgenstunden.

 

Til maden

 

I Vesten har vi ikke for vane at drikke hverken te eller kaffe til maden. I Asien drikker man langt mere te, og her har man opdaget at den i høj grad passer til både frokost og middag.

Te i Asien drikkes ofte om dagen til maden, da te har en så bred vifte af gode aromaer og smage, egner den sig mere til madparring. Te har smagsmæssigt i kombination med maden de samme egenskaber som med vin.

 

På en varm dag

 

Iskaffe og kolde tevarianter er begge læskende på en varm dag, dog har teen langt flere muligheder end kaffe. En kold te kan være en god mulighed på varme dage.

Med de mange smagsvarianter som teen giver dig, vil du opleve at med teen som den din ”kolde ven” vil man få uanede muligheder for smagskombinationer og sammensætninger. Dog, siger vi ikke nej til god iskaffe.

 

Ved træning

 

Kombinationen mellem te, mælk og sukker er god når du træner, og er med til give dig hvad du har brug både før og efter din træning. Drikken vil forsyne dig med vigtige proteiner, kulhydrater og antioxidanter, der vil styrke din krop til at udholde træningen samt restituere bedre efter dine fysiske anstrengelser.  

 

Mælkens proteiner hjælper muskelvævet med at genopbygge sig efter træning, mens kulhydraterne fra mælken og sukkeret giver masser af energi. Teen er smæk fyldt med gode antioxidanter, som virker antiinflammatoriske og vil hjælpe din krop med at restituere bedre. Mælk og te giver også kroppen væske, som et supplement til dit væskeindtag før og efter træningen.

 

Om aftenen

 

Er du tilstrækkelig resistent over for koffein, kan du sagtens drikke kaffe eller te med koffein om aftenen. Te kan med fordel vælges til her, fordi koffeinindholdet er langt mindre eller ikke eksisterende.

 

Mange oplever at kaffe og koffein giver problemer om aftenen og afholder sig derfor fra at drikke begge inden sovetid. En kop te til denne tid er houjicha, fordi den næsten ikke indeholder koffein.

 

Fordelen ved at drikke noget varmt inden sengetid kan være, at det giver tid til fordybelse og skaber en indre ro, der er med til at give en bedre søvn.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar