Quevedo Vintage 2007

549,00 DKK

Vejl. udsalgspris 549,00 DKK

stk.

Porto Quevedo "Vintage 2007"

Anmeldelser: 

 

Familien Quevedo har ejet marker og vingård i generationer. I 70erne og 80erne udbyggede familien deres gård, Quinta da Alegria, og i 1991 var man klar til at lancere sig som selvstændigt mærke. Det er stadig en familieejet virksomhed som er beliggende i hjertet i denne smukke Douro-dal.

Alle husets druer bliver plukket manuelt i små kasser og derefter bragt til kælderen. Der bliver kun plukket i de kølige morgentimer og efter afstilkning presses druerne. Portvin kan for de basalt opdeles i to kategorier, hvide og mørke. De hvide kan være søde eller tørre, og de mørke er enten ”Ruby”, eller ”Tawny”. Ruby er de mørke og kraftige udgaver med forholdsvis kort fadlagring, såsom Vintage Character, Crusted Port, LBV og Vintage. Tawny-typerne er 10, 20, 30 og 40 års samt Colheita. Det er portvine med lang fadlagring. Alderen giver vinen en mahogni eller teglstensfarve, og vinene er bløde, søde og runde. Denne udgave er “Kongen af Portvin”, nemlig “Vintage Port”.

Farven på en ung Vintage Port udvikler sig fra at være kulsort i farven, lukket i næsen og fed som tjære i glasset til at blive lysere og lysere i farven og med flere og flere nuancer i duft og smag. Efter 8-10 år får vinen brune nuancer i kanten og duften åbner sig. Har man lidt tålmodighed venter der en unik oplevelse. Lige nu er vinen frisk og frugtig i smagen og med styrke og power. Mange kan godt lide disse unge udgaver, som man kan servere til peberbøf og tunge stærke oste. Venter du nogle år får du nuancer af moden frugt såsom figner, blommer og dadler pakket ind i en delikat sødme og lang lang eftersmag. 

Server til modne oste, heftige chokolade-desserter.